Fejlagtige forestillinger

Bunkerlivet: Hvis du gerne vil gå på Journalisthøjskolen (m. dudes)

Navn: Jonatan May
Alder: 25
Praktiksted: DR (Samfundsliv, helt præcist)

Hvis Journalisthøjskolen var en person, hvem ville det så være?
Den skaldede træner i FCK. Fordi han/skolen har en rimeligt konservativ måde at gribe sit fag an på, men samtidig har en pæn portion succes med det.  Samtidigt er de fleste af spillerne/eleverne positivt arrogante, som han kalder det. Lad mig til sidst lige understrege, at det ikke har noget at gøre med, at jeg absolut ikke kan fordrage så meget som tanken om ham.

Hvad er det bedste ved skolen?
De muligheder, man får, når man går der. Jeg havde aldrig lavet det, jeg laver nu, hvis ikke det var DMJX. På skolen kan man lave en masse åndssvage, og af og til lærerige, ting i de forskellige foreninger, eller hvad fællesbetegnelsen nu end er for ComingUp (TV, red.), Illustreret Bunker (Avis, red.) og alt det der.

? og det værste?
Undervisningen kan i nogle tilfælde godt virke lidt? uambitiøs. Det er super fint at bruge et indslag/klip med Anders Agger som udgangspunkt for undervisningen, men taget i betragtning af, at han er én af de mest eksponerede TV-mænd de sidste mange år, kunne man jo godt finde noget, der ikke var fra ?98. Især i en branche der udvikler sig så meget. Jeg har en forstærket mistanke om, at hvis man kigger på pensum fra for 5 år siden og sammenligner med det i dag, er det uændret. Det samme kan man ikke sige om medielandskabet.

 Hvad overraskede dig mest ved skolen?
Jeg havde egentlig ikke gjort mig så mange tanker om det. Men jeg havde en idé om, at skolen ville være fyldt med Peter Falktoft?er og Huxi Bach?er. Generelt bare folk, der havde tjek på ? og vidste, de havde tjek på det. Uden at der er noget galt i det.
Men sådan var det ikke! Jeg er sikker på, at diversiteten er lige så stor som på alle andre studier.

Nævn en fordom du havde om DMJX og be- eller afkræft den.
Alle folk er kloge. Sådan er det absolut ikke. Apropos – en anden ting, der overraskede mig, var, hvordan visse elever nogensinde kunne blive optaget. Og for nogens vedkommende endda få flere gode praktikpladser på både Discovery og TV Midtvest.

Min egen fordom om skolen var, at der var en meget høj andel af egoistiske rundsave. Holder det stik?
Hvis man gerne vil se dem, kan man godt få øje på dem. Men der er heldigvis langt flere almindelige mennesker, der er ganske rare at omgås.

Giv et godt råd til en kommende journalist(studerende)spire.
La være med at gi en fuck. Hør godt efter, hvad der bliver sagt, og gør det præcis modsatte. Undtagen når, det handler, om kommaer.

Navn: Kristian Brønsbæk
Alder: 26 år
Praktiksted: Discovery / TV MIDTVEST

Hvis Journalisthøjskolen var en person, hvem ville det så være?
Så ville den være Hank Moody fra Californication. Ikke fordi den er uimodståeligt pigeglad, men fordi der på samme måde er en uimodståelig fristelse over for socialt samvær. Uanset om det hedder fredagsbar, rusforløb eller almindeligt gruppearbejde er hver dag en kamp mellem det sjove og sociale over for at få overholdt deadlines. Netværk for fremtiden over for journalistisk håndværk. Ligesom Hank Moody falder i konstant, har mange på journalisthøjskolen svært ved den balance. Men med seriøsitet, når det kræves, kan talent og evner ikke fornægtes.

Det bedste ved Journalisthøjskolen?
Det bedste ved skolen er det sociale samvær, og at man konstant bliver udfordret i praksis. 18 måneders praktik siger vist det hele.

… og det værste?
Det værste er Randersvej. Den uendelige bakke op til skolen. Jeg hoppede på bussen efter 1 måned, og så var det slut med at være gennemblødt af sved.

Hvad overraskede dig mest?
Det overraskede mig mest, at der er så mange forskellige typer. Det er stadigvæk en gåde for mig, hvordan man med den samme simple optagelsesprøve år efter år kan samle så varieret en flok. Nyhedsfreaks, kulturnørder, sportsidioter og your name it. Dybt imponerende og fedt!

Nævn en af dine fordomme om skolen, og be- eller afkræft den.
Jeg havde en fordom om, at folk virkelig, virkelig var kloge og ville være verdensmestre i Bezzerwizzer. Det er man altså ikke, bare fordi man er kommet ind på Journalisthøjskolen. Folk er helt almindelige og ser også dumt tv som Paradise Hotel.

Og den med rundsave… passer det?
Som på alle studier er der nogle, der tror, at de er det nye, store stjerneskud. Men de brænder hurtigt ud.

Dit gratis råd?
Engagér dig i alt, hvad du kan på journalisthøjskolen. Lav gerne overspringshandlinger, og hyg dig, når der er gruppearbejde. Selvom du så kommer en time eller to senere hjem, er dét det hele værd. Man lærer sgu bedst, når man har det sjovt.

 

Næste indlæg

Fejlagtige forestillinger