Hvid kaffe trænger til lidt kærlighed

Typerne i kaffebaren

Selvom mit blognavn indikerer en form for interesse for området, har kaffe endnu ikke spillet en specielt stor rolle herinde. Nu er det imidlertid blevet ret aktuelt, eftersom Baresso for nyligt har valgt at sadle om og blive til Espresso House. Jeg har selv arbejdet hos Baresso i 6(!) år. Først som aspirant, herefter som barista, chefbarista og Latte art-træner. Efter så lang tid møder man selvfølgelig en masse mennesker, og mange af typerne har det også med at gå igen.

Ammehjernen: Man kan altid høre, når hun kommer; enten fordi den lille baby på armen har gang i et grådanfald, eller fordi hun bragende kommer til at smadre barnevognen ind i kaffebarens svingdøre. Ammehjernen har for det meste håret sat op i en uglet, halvfedtet knold, og hendes faste accessories er en gylpeklud over skulderen, en sut i munden og en sutteflaske, som rutineret bliver shaket med venstre arm.
Foretrækker: Koffeinfri single latte på laktosefri minimælk (bebs får nemlig ondt i maven af for meget koffein.)

Stamgæsten: Stamgæsten kommer som minimum 5 dage om ugen, sidder altid det samme sted og skal altid have det samme at drikke. Man ved, hvad hans kone hedder, hvor hans børn går i skole, og han er selv god til at spørge ind til din familie. Når han kommer og bestiller, lægger han ud med at sige 1) Du er godt nok altid på arbejde (hvortil man tænker, ja, og du er altid her) og 2) Ja, du ved jo, hvad jeg skal ha’. Når du har fri, smutter du altid forbi hans stol, lægger hånden på hans skulder, siger farvel og ønsker ham en god aften.
Foretrækker: Det samme som i går, tak.

Muslimen: I dagstimerne står han på Ryesgade og deler flyers ud for Grimhøjmoskeen. Man kan genkende ham på skægget, den lange kjortel og hanspåfaldende høflighed. Når han har fri, skal han ikke ud og have fyraftensøl, for han rører ikke alkohol med en ildtang. Til gengæld joiner hele hans familie ham til et aftenbesøg i kaffebaren.
Foretrækker: Gelatte Superiore m. ekstra karamel, chokoladekage og cheesecake.

Forretningsmanden: Han er manden, som man kun ser før klokken 10. Faktisk har han en del til fælles med Stamgæsten, fordi hans budget ikke bliver påvirket af at smide 50 kroner efter sin daglige morgenkaffe. I modsætning til Stamgæsten har han en uheldig tendens til at behandle baristaen som en kaffeautomat, ligesom han ikke besværer sig selv med at afbryde sine telefonsamtaler, når han bestiller.
Foretrækker: Enten Latte Grande Triplo, Latte doppio, macchiato, cortado elle espresso – altid ledsaget af en croissant.

The Tweenie: Denne type ses for det meste i folkerens spisefrikvarter, hvor den har sneget sig ubemærket ud fra skolens domicil. Tweenien virker for det meste ret akavet og nervøs, og den kan have svært ved at holde øjenkontakt med ekspedienten.
Tweenien betaler som regel med kontanter (her snakker vi 2 og 5-kroner), og når det er sidst på måneden, hiver den sit Visa Elektron frem, mens den undskyldende mumler ‘det kan altså godt være, at det er blevet spærret’.
Foretrækker: Alt. Bare der ikke er kaffe i.

Udkantsdanskeren: Typen dukker altid op i weekender og skoleferier, fordi der typisk er en massiv mængde rejsetid forbundet med en cafétur – som oftest bliver slået sammen med en vandretur på Strøget, et kig i Bruuns Galleri og en miniudflugt til IKEA på hjemvejen. Udkantsdanskeren kommer aldrig alene,  men bevæger jeg typisk rundt i store grupper, gerne á 3 generationer. Som minimum.
Foretrækker: Varm kakao og filterkaffe, cookies og brownies – for det ved man sgu, hvad er.

Veninderne: Veninderne ses primært om eftermiddagen, når de har fået fri fra seminariet og forelæsningssalen. De har en evne til at se ufatteligt intense ud, når de med sammenknebne øjne og nikkende hovedgestikulation diskuterer verdenssituationen – ikke den politiske, bevares, men mere den i retning af ‘hvem i venindegruppen har taget på’, ‘hvorfor forstår Frank kun det jeg siger, men ikke det jeg mener’ eller ‘jeg afprøver en ny anti-hormonforstyrrende-diæt’-situation.
Foretrækker: Single latte på økologisk minimælk – og et stykke kage til deling, medmindre en af dem er på skrump.

Hipsteren, som er havnet det forkerte sted: Han kan genkendes på fuldskægget og hans dominerende brillestel. Bestllingssituationen med Hipsteren minder mest af alt om en konkurrence om, hvem der er Master of the Black Bean (ham selvfølgelig.) Han fyrer løs med spørgsmål i retning af ‘hvorfor har I ikke Aeropress?’, ‘hvor varm steamer I jeres cappuccinomælk?’, ‘hvorfor er der ikke Robusta-bønner i jeres espressoblend’? og så videre. Slutresultatet er altid det samme: Så stik mig dog bare en filterkaffe. To GO!
Foretrækker: 
Filterkaffe og americano.

10 kommentarer

  • Hah! Herligt indlæg. Jeg er ikke selv ejer af noget, der minder om motorik (som jeg tænker, at der skal til for at kunne lave kaffekunst), men dit indlæg inspirerede mig alligevel til at lave et lignende indlæg – bare om værthustyper. Så tak for det 😉 – http://chatterings.dk/2016/09/vaertshustyperne/

    Tak for en god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er klart en fordel med en steady hand, men min egen grovmotorik er ganske enkelt elendig, så du kan SAGTENS lære det. 😉
      Tak. Er glad for at være inspirationskilde til et godt indlæg (altså dit, haha!).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Okay! Det givet mig håb! Jeg formåede jo egentlig også selv at blive ret god til at lave diverse ting i vores mest fancy instrument på værtshuset – shakeren, så måske du har ret 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] af Hvidkaffes meget rammende indlæg om typerne i kaffebaren, har jeg sat mig for at producere en lignende liste. Eftersom min motorik er som en besværet […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Salafister i Ryesgade? Det har jeg godt nok aldrig set!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De er der – jeg er flere gange blevet standset af dem.
      Men de deler godt nok ikke flyers ud for Grimhøj, så det er faktisk lidt dumt, at jeg har skrevet det. Retter lige til. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Arjmen halå, det er jo en engel! Og så endda med en påfugl til nabo. Sjældent har jeg set noget finere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HAHA 🙂
    Elsker det! Og hvor er jeg misundelig på dine kaffeart-evner. Ville så gerne kunne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så kom det – omsider! Og GODT, at det falder i god jord. Jubi!
      Latte art kan heldigvis hurtigt læres, hvis man har flair for det. Så kræver det bare en god espressomaskine (som desværre er aaaaalt for dyr!)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvid kaffe trænger til lidt kærlighed