Jeg har lagt en plan. Sådan da. 

Boligsøgning i faser

Efter 50+ ansøgninger, to svar og to afvisninger på to uger går man gennem en del stadier som boligsøgende (i hvert fald i København.) Følg med her. 

1. Man-skal-da-være-godt-dum-hvis-man-ikke-ansætter-mig-fasen (også kaldet Optimistfasen eller Naivisme) – Kvinde: Tjek! Arbejde: tjek! Økonomisk stabil: tjek! Rolig og ikke-festende: tjek! Husdyr: Ingen. (Desværre!) på papiret er jeg faktisk så perfekt, at potentielle udlejere bør dyste om min gunst.

2. Jeg-kan-da-godt-være-kollektivist-fasen (Pre-erkendelsen eller Går-den-så-går-den-fasen). Fællesspisning hver dag? Fælles madbudget? Hvis jeg kan dyrke holdsport, kan jeg vel også dyrke et fælles samliv. Nemt. 

3. Jeg-får-bare-en-madonnapiercing-fasen (Desperationsfasen). 20 kvadratmeter i Albertslund til 2K? Hvis Vestegnen har skabt Anders Matthesen og SUSPEKT, kan det ikke være helt slemt. 

4. 3500-for-6-kvadratmeter-virker-som-en rimelig-pris-fasen. Havregryn smager desuden dejligt. 

5. Ældre-herre-søger-selskabelig-logerende-fasen (også kendt som Noget-for-noget-fasen). Svend på 67 i Vanløse leder efter en kvindelig logerende – gerne studerende. Seng er stillet til rådighed. 

6. Bolig-er-faktisk-ret-overvurderet-fasen (Opgivelsesfasen) —- hjeeem til Åååååårhus, uuhhh åååååhhh….

Og så kom jeg ikke længere, for jeg har nemlig fået tilbudt et ganske skønt værelse i en ganske skøn lejlighed på Amager. Som jyde har man ikke helt et begreb om, hvad Amager er for en størrelse, for vi ved jo kun det, vi får serveret gennem medierne (= snuskede værtshuse, romalejre og Linse Kessler) men jeg har ret hurtigt kunnet forstå, at Amager byder på meget mere end det. Min veninde omtalte øen som Nordens Miami, og selvom det totalt meget var en joke, kan jeg godt lidt se, hvor hun kommer fra. I går, mens vejret var allerbedst, hoppede jeg på cyklen og drog vestpå, hvilket endte med en 3-timers tur forbi Strandparken (som jeg skal bo tæt ved), Amager Fælled, Ørestad, Fields og videre mod Sjællandsbroen tilbage mod fastlandet. Det var utvivlsomt den mest rolige og afstressende cykeltur, jeg har haft herovre, og jeg var ikke ved at blive kørt ned eller ind i én eneste gang. Frederiksberg er for dejlig, men jeg tænker, at Amager passer bedre til mit jydehjerte og den gamle kone, der bor inde i mig. 

Forresten leder jeg efter gode cykelruter i Kbh og omegn (helst omegn, faktisk) og jeg tænker, at de gerne må være fra 20-50 kilometer-ish. Så hvis I ligger inde med gode alternativer til Den Grønne Sti, vil jeg være yderst taknemmelig. 


Uselskabeligt Sydhavns-får. 

Miriam har skrevet et ræddi godt indlæg lige her. De fleste af jer har nok allerede læst det, men hvis ikke, så klik lige forbi. Det er egentlig ret simpelt. 

24 kommentarer

  • Jeg har boet på Amager i lidt over 1 år nu, og jeg er også fan! Det er netop perfekt for os, der gerne vil have by, men måske ikke nødvendigvis er *så* københavneragtige, når det kommer til stykket, haha. Og p.s. hvis du skal bo tæt på den ko, du snappede for nyligt, får du jo også en Rema 1000 i baglommen – win! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg skal nemlig lige præcis bo over for den ko 😀 (Og jeg spottede også Remaen i weekenden. VIGTIGT. Er den nærmeste LIDL den, der ligger ved Strandparken? Og hvilken er det bedste? Og hvor får man god kebab? God salat? Fortæl mig alt!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha! Nej nærmeste Lidl er lige oppe ved Amagerbrogade, stort hvor jeg bor i øvrigt – måske vi ses der! 😀 Men den anden er nok en snas større. Jeg køber oftest kebab fra den der hedder City Kebab (vist nok) lige over for førnævnte Lidl. Og så er det selvfølgelig både Jagger og Grillen, når du skal have go’ burger. Salater er det lidt mere skrabet med, men jeg har udset mig en relativt nyåbnet “Jurfood” med sådan bland-selv-salater lige inden stranden, så den kan du jo passende prøve for mig 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hahahahahahahaha, du er vildere, end jeg er. 😀 har fluks screenshottet begge dine kommentarer, og jeg har aldrig følt mig mere klar til at indtage Amager. Tusind tak, mand! Jeg håber sgu, at vi ses (jeg fornemmer, at vi gør det, hehe. Discount. <3 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og p.s. Remaen længere nede ad Amagerbrogade er faktisk både større og bedre, hvis du ikke har noget imod en omvej nogle gange. Og den Netto der lige er åbnet tæt på “din” Rema, er stor og ny og sej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Amager er bestemt ikke dårligt! Min veninde boede der i 3 år og jeg var vild med at komme der, så heldige dig der får mulighed for at opleve to forskellige dele af dejlige København! 🙂 Og tillykke og hurra med at bolig jagten lykkedes og du ikke blev hjemløs. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha, ja. På den led kan man vel godt kalde mig for heldig. 😀 (også selvom jeg kommer laaaaangt væk fra Rema i Valby. Så trist.)
      Tak for det, sødeste Michelle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Åh ja og Rema andre steder ER bare ikke det samme! 😉 Men forhåbentlig kan du finde noget der kan levere de fleste vare men du vil for evigt savne Rema i Valby! 😛

      Lørdags kram til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Balch

    Ellers er der supercykelstierne rundt om København og ud på landet, se dem her : http://supercykelstier.dk/ruter/
    God (med) vind 🙂
    Kh. Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      NÅRH JA DA! Dem havde jeg ikke så meget som skænket en tanke. Perfekt! Og tak for det. 🙂 kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Der er så mange fantastiske steder, en cykeltur fra kbh og en virkelig flot og varierende natur.
    Mine yndlingscykelture udenfor byen:
    – Vestvolden (kan varieres i længden og ende på Amager gennem Avedøre)
    – Cykelstien langs vandet ved Kalvebod Fælled og drej af lige inden Kongelunden og kør igennem Fælleden og se byen tårne sig op.
    -Kalvebod Fælled i det hele taget
    – Mølleåen (Skøn!) start ved Ramløse ved Dyrehaven og kør langs cykelstierne ved åen. Turen kan varieres i det uendelige og du får skov, bakker, åer, søer
    – Søruten ved Gentofte
    – rundt om utterslev mose og evt stien så du ender ved Damhussøen
    – sydhavnstippen (der er lamaer!), Valby bakke og evt videre langs kysten mod Hvidovre
    – Skovene omkring Bagsværd sø

    Afsted på cyklen – der er pivmange perler som venter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg har armene i vejret! Så mange steder at tage hen. Hvor er du bare god. 😀 Tusind tak, Tilde

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda

      Hepper også på cykeltur langs Vestvolden (volden er 15 km lang, så det kan blive en god tur). Der er simpelthen så idyllisk og smukt – træer på begge sider af cykelstien, løstgående får nogle steder. Og så kan du evt tage forbi nogle af Thomas Dambo’s Glemte Kæmper. Tjek insta eller hans site thomasdambo.com – det er de fedeste kæmpe skulpturer i genbrugstræ

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det lyder jo som et virkelig, virkelig godt tip. Alt med dyr, og jeg er fuldstændig overtalt! Skriver mig lige Thomas bag øret – de ser jo for vilde ud, de mænd der! Tak! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Velkommen til Amager smukke :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Tusind tak, søde du. :-*
      Jeg går snart i gigant-krig på din blog, nu hvor jeg skal rydde hele min garderobe og alt inventar ud – det er guld værd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg ELSKER Amager og bor her selv. Det er så skønt ikke at skulle forholde sig til smarte mennesker, lige så snart man er trådt uden for døren. Og som du selv nævner, har man natur og vand lige om hjørnet – what’s not to love?! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det kommer jo til at ændre sig gevaldigt, nu hvor jeg kommer til byen 😀
      Lige præcis, everything is to love. Det bliver hammer godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det er en god ide at cykle op til Charlottenlund Fort langs Østerbro og Svanemøllen. Det er en pæn, rolig tur, og man kan cykle så lang, man gider. Og så er der jo som bekendt meget smukt nord for København. Tillykke med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Aaah, det lyder ganske skønt. Jeg er nok blevet sådan en klassisk osteklokke-tilflytter, som ikke er kommet meget længere ud end Vanløse og Valby (og nu Amager!) så det virker som et fremragende bud. Det må blive næste weekend. Tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jules

    Amager er MEGET bedre end sit rygte – jeg tror også at dit jydehjerte vil trives her.
    Tæt på byliv og så er der natur. Og så er det bare dejlig uprætentiøst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er virkelig også mit indtryk – har seriøst kun oplevet folk tale pænt om det, efter jeg er kommet herover. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Velkommen til Amager! Jeg flyttede Jylland –> Amager for tre år siden og jeg elsker det her. En skøn cykeltur er faktisk Amager rundt, synes jeg, noget ala det her http://2.bp.blogspot.com/-sr2kd2JZ8zw/UBg49J4qiOI/AAAAAAAAAfE/A432aCY8Z8E/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2012-07-31+kl.+21.57.25.png

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Tusind tak, mand! 😀 Den rute ser jo MEGA perfekt ud. Det blir’ det næste!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har lagt en plan. Sådan da.