De sorte hår.

Blogmasochist.

 

“Hvornår har du tænkt dig at skrive noget nyt?” blev jeg spurgt for nogle dage siden, og jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal svare til den slags spørgsmål.

Når jeg har tid.

Når jeg har lyst.

Når jeg har en god punchline.

Når jeg har noget vigtigt at sige.

Og helst det hele på én gang, ellers dur det ikke rigtigt for mig. Mit største problem, hvis man altså kan kalde det for det, er primært, at jeg sjældent har lyst, når jeg har tid (og jeg lover jer, at mange gyldne oplevelser har misset sine 15 minutters berømmelse på den konto… for eksempel da jeg før jul blev slynget ud på vejen af en inkompetent cyklist, så jeg var tæt på at blive påkørt af en varevogn) Ligeledes har jeg stadig ikke fået skrevet: Hvor Fucking Mange Nedture Blogging Rummer, Xx Produkter I Never EVER Må Bruge Penge På og Hey, Fik Du Nogensinde Broderet Den Der Makeupclutch færdig?

Store sager. Store mangler, som I nok kan se, og dermed kan jeg passende begynde at kradse lidt i lakken på noget af det, der unægteligt er ret hårdt, men på samme tid også er blevet til lidt af en kliché.

Det er nemlig sådan, at INTET kan give mig mindreværd og ondt i maven, som min blog kan. Følelserne kommer ikke af, at jeg skriver om lortefamilier, lortehår eller lort, men af konstant at sætte barren der, hvor hvert indlæg skal have samme substans og spidsfindighed som forordene til Enten – Eller, og det er selvsagt lidt svært at ramme Kierkegaardsk niveau hver eneste gang.

Endnu værre er det, når jeg har været “væk” i lang tid. Jeg mener, at det var Linda, der beskrev følelsen på et tidspunkt: Når man gør sit tilbagetog, så skal det også være fænomenalt, det man kommer med. Så kan man ikke bare nøjes med nogle løst formulerede betragtninger om, hvad man har fået sin dag til at gå med.

Det der blog-halløj, det er på mange måder det bedste OG de værste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det er godt, fordi den åbenhed, jeg gerne vil have her, også er fulgt med ude i den virkelige verden. Jeg snakker med mine nærmeste om ALT, og bloggen er typisk en god og oplagt icebreaker til rent faktisk at få det gjort. Og det er fantastisk – i hvert fald for mig. Når det også er det værste, skyldes det, og jeg slet ikke er cool nok til at betragte min kaffeblog som noget, der ikke er en 1:1-skalering af mig.

Jeg tager ALTING uforholdsmæssigt personligt, hvorfor jeg holder mig helt og aldeles væk fra at tjekke tallene for læsere og følgere (faktisk er jeg så bange for tal, at jeg holder hånden op foran min computerskærm, når jeg logger ind på mit domæne. Lidt samme taktik som med min netbank.) Det tjener selvfølgelig det ædle formål, at ingen nogensinde kan anklage mig for kun at skrive for at skabe kliks, men først og fremmest handler det om, at jeg ikke kan tåle afvisningen.

Dengang jeg ikke undgik min Bloglovin’, skete der sommetider det, at folk ligesom faldt fra. Og når det skete, kunne jeg godt gå resten af dagen og være ked af det, for det følte vitterligt, som om en håndfuld mennesker sagde til mig: Du er et kedeligt menneske, Karoline, og vi gider ikke spilde vores tid på dig. Den efterfølgende tid går jeg og tænker, hvad jeg mon har gjort forkert, og om det er bedre at lukke og slukke, mens legen stadig er god.

Jeg ved udmærket godt, hvornår jeg ikke gør det her godt nok. Det er, når jeg ikke formår at være ærlig eller konkret nok, for eksempel her, hvor ingen – udover måske undertegnede – ved, hvor jeg egentlig vil hen. Jeg skulle bare have skrevet noget om, hvor fuldstændig sindssygt det er, at jeg i dag rent faktisk har et liv, hvor jeg kan passe et fuldtidsarbejde, tage på presseture og have venner og fritid ved siden af, som jeg ikke forsømmer. Og om hvor hårdt jeg har det før en rejsedag, og at jeg flere uger op til undertrykker latente angstanfald ved tanken om, at jeg skal sidde 10 timer i fly og tog uden mulighed for at dyrke mine gåture. Men jeg klarede den, og det var slet ikke slemt, og efter den tur til Schweiz følte jeg vitterligt, at jeg havde taget mit liv tilbage – eller i hvert fald var på vej til det.

Det var nok det, jeg skulle have sagt, for det havde været meget bedre end sådan noget metagtigt noget, som ingen alligevel gider at tolke på (altså… det gider jeg sgu heller ikke selv.) Jeg ville ønske, at jeg hundrede procent vidste, at det kun er den slags, der skal fungere som mit pejlemærke; om jeg er ærlig og konkret nok. Når jeg først fatter det, bliver jeg nok også ligeglad med, om tallet siger -42 eller +7.

Kh usikker_pige14

PS. I går hørte jeg en mand sige TEKSTikel. Det var lidt underligt, synes jeg.

71f499de-3ed8-4618-ac51-dc48ca616fcc

 

33 kommentarer

  • Matilde

    Hov! Undskyld, sendte kommentaren for tidligt. Men fuck en dejlig blog. Tak for den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Nej nej, heldige mig*! Velkommen til, mand. Hvor er det episk fedt, du er her. Tak for dig! Håber sgu, du stadig er her, når jeg vender stærkt tilbage. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Jeg har lige fundet din blog via Miriam. Heldige mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne R

    Jeg tror ikke helt, jeg forstår sagen om de lange kønslæber. Men helt generelt er Det vi taler om ved at udvikle sig til et mobbende råbekor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Forstår sagen? Hvad tænker du på? 🙂
      Tjah… det kan godt være, at du har ret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Kære Karoline
    Altså jeg kan ikke engang samle mod til at udgive en kommentarer til blogs, så kan sagtens forstå hvis du føler et pres over indlæg.
    Men nu vover jeg mig alligevel ud i det. Fordi det er hos dig. Og fordi jeg er så glad for at læse med hos dig. Jeg tjekker typisk din blog hver dag, men tænker aldig over at der går kortere eller længere tid mellem indlæggene. Jeg sætter bare pris på dem når de er der 🙂 Din blog er så absolut min favorit overspringshandling (og tro mig, dem er der en del af).
    Bliv endelig ved. KH Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Kære Stine
      Jeg bliver jo nærmest nødt til at fortsætte med alle de pæne ord. Alt andet ville da være helt langt ude!
      Det, du skriver, er noget af det allerfineste, jeg overhovedet kan få at vide, og det sætter jeg så stor pris på. Du må aldrig holde dig tilbage med kommentarer (jaja, nemt for mig at sige!) men det behøver du i hvert fald ikke at være bange for.
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor jeg kender det! Jeg kan blive helt slukøret, hvis bare en enkelt eller to vælger at unfollowe på Bloglovin (af samme grund har jeg helt fravalgt google analytics og lignede værktøjer. Ved bare at jeg ville blive alt for påvirket af det og obsesse på det 🙈).

    Jeg elsker, at du kun skriver, når du har noget på hjerte Karoline. Men hepper selvfølgelig på at du ikke bremser dig selv på grund af de ting, du nævner ovenfor. Bc I love my white coffee 💗

    Stort søndagskram fra M

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er ufatteligt, hvor mange følelser der ligger i sådan nogle åndssvage tal. Jeg er blevet meget gladere for at skrive, efter jeg ABSOLUT INTET indtryk har af, hvor mange, der læser med. Jeg håber, at du har det på samme måde. (Anyhow.. du gør det jo hammer godt, så du kan slappe helt af!)
      Jeg prøver at bremse mig selv lidt mindre, men det er nok en af de der work in progress-ting, jeg har kørende. Tusind tak til dig. <3
      Kæmpe mandagsmøsser herfra
      Ps. Vil du ikke snart lave en kæmpe guide til Amager? Det vil jeg meget gerne se fra din hånd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • …og så kunne jeg indlede med: “efter mange forespørgsler kommer her en guide over Amager”. Haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det SKAL du faktisk skrive. Ellers er du diskvalificeret som blogger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kan trøste dig med at jeg ikke har læst blogs i en måneds tid, så jeg havde slet ikke bemærket din fraværenhed. Og er det egentlig ikke også det vigtigste – at jeg er tilfreds?! (Ok, joke). Med andre ord – jeg bliver sgu hængende for evigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er en fuldstændigt fænomenal trøst, Louise. Både første del og sidste del af din kommentar varmer mig hjerte, haha. 😀 jeg er så glad for, at du er med. FOR EVIGT.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Årh jeg kender tankerne. Kan også spanke mig selv med gamle ondskabsfulde kommentarer, og tjekker ikke tal længere. Synes du skriver fremragende, altid, og er bare glad for at der er noget nyt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg tror ikke, at det er en dårlig ting, det der med at tjekke tal, det er bare så mega trist, når beslutningen er taget, fordi man psykisk ikke kan holde til det 😀
      Men tusind tusind tak for de pæne ord. Det betyder helt vildt meget for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er tosset med ALT, du udgiver. Og jeg synes faktisk, du skriver ekstremt smukt. Det havde jeg bare lige brug for at dele med dig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Trine! Jeg er SÅ glad for, at du lige følte det behov, for det gør mig så uendeligt glad og smilende (og det mener jeg helt oprigtigt!) TAK til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg læser MANGE blogs. Men det er kun din, jeg glæder mig til at læse nye indlæg på. Jeg synes, helt seriøst, at du skriver så godt, at indholdet ikke altid er vigtigt. Hvis du forstår.
    Kh Fangurl_9

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Mener du seriøst det? OH my sweet Jesus! Det er den sødeste musik, jeg længe har hørt. Virkelig virkelig TAK. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ligger stadig ofte om aftenen og kan ikke slippe for, at min hjerne gennemgår 10-20 ‘greatest hits’ af ondskabsfulde kommentarer, jeg har fået gennem tiden. Nogle af dem er flere år gamle, og afsenderen har med garanti glemt dem. Jeg har ikke glemt dem. Men det må jeg ikke skrive om, for så synes folk, jeg tuder. Og man skal tage sig sammen, når man har et luksusarbejde, der slet ikke er et rigtigt arbejde, og man får gratis ting med posten. Så ja. Jeg er enig. Det er det bedste i hele verden at blogge, men shit, hvor kræver det også ofte mere selvtillid, end jeg egentligt har.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Når du skriver det, lyder det jo så åbenlyst bizart, at man slet ikke begriber, at det kan være virkeligheden.
      Lad det være sagt, jeg er så glad for, at det gode opvejer det mindre gode, så du kan se ideen i at blive ved. Jeg havde sgu ikke holdt til det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Caroline

    Jeg sætter meget pris på dine ord og tanker. Dette gælder både de små hverdagsting og de helt seriøse emner. Det er rart, at der stadig er bloggere med mere på hjertet end kun spons osv.
    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hej Anna
      .. og jeg sætter pris på dine ord! Det er godt nok mega rar læsning. Tusind tak skal du ha’ – må du også have verdens rareste weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det er dejligt at høre fra dig igen<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Nuuurh ❤️ Tak, det er også virkelig rart (i mangel på bedre ord) at være tilbage igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan fuldstændig sætte mig ind i din tankegang, det ved du (mere kaffe snart). Men helt ærligt (og nu er jeg faktisk stor Kierkegaard-fan), så når du i min optik helt de samme højder som Kierkegaard. Mindst. Og det synes jeg hver gang. Og jeg sidder faktisk lige med Enten-Eller i skødet, og læser lidt op på hans forkromede forord. (“Det er maaskee dog stundom faldet Dig ind, kjære Læser, at tvivle en Smule om Rigtigheden af den bekjendte philosophiske Sætning, at det Udvortes er det Indvortes, det Indvortes det Udvortes”. Bla, bla, bla). Du er spot on hver eneste gang, søde Karoline. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Helt sikkert kaff’. ❤️
      Det tænkte jeg faktisk, at du (desværre) nok godt kunne.
      Sad du seriøst helt tilfældigt med bogen hos dig, da det her dukkede op? Uanset om du gjorde eller ej, så skal du have uendelige mængder credit. Søren kan noget, men det kan du sgu virkelig også. Som i.. helt spot on også. ❤️ Kram herfra.
      PS. Hvad ville Kierkegaard synes om dig, tror du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvad Kierkegaard ville synes om MIG? Han ville ikke give fem potter pis for mit lort, det er stensikkert! 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, hold nu kæft 😀 Jeg synes måske, at du er liiiiidt for hård ved dig selv.
      Du er nok en Etiker, og det er altså bestemt ikke værst – i hvert fald er det mere end fem potter pis.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rose

    Jeg er ret vild med din p.s.
    Tekstikel, tekstiler og testikler. Det er ikke nemt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Tilsyneladende ikke. Kunne forstå det, hvis det var en 12-årig pige… men en fuldvoksen mand? Mulle, come on!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej usikker pige
    Du er altid god, sej og sjov – også når du ikke er <3
    Knus brevkassen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Kære brevkasse, hvad i alverden skulle jeg gøre uden dig? TAK. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sorte hår.