14 skøre ting, jeg gjorde, da jeg var syg (i hovedet)

Franske horeunger #10 (havde nær glemt dem!)

#1: Læste i sidste uge rubrikker med ordlyden: Danmark indfører sine første stærekasser.
Min tanke: Fandme godt for fuglene, altså!

#2: I husker det nok ikke, men blandt nogle tidligere horeunger brugte jeg en del spalteplads på at gå amok over en journaliststuderende, som kontaktede mig, fordi hun gerne ville bruge mig som kilde, og da jeg svarede hende, hørte jeg aldrig fra hende igen.

Plot twist på den historie består i, at min medpraktikant i sidste uge skulle sende mig en sms, og det var der, det gik op for hende, at vi havde været i kontakt før. Søde Josefine er nemlig den respektløse studerende, der aldrig svarede mig. For at runde historien af på en lykkelig måde kan jeg berette, at vi i dag har det dejligt sammen, og at vi delte hytte til Folkemøde helt uden komplikationer. Vores skriftlige kommunikation har imidlertid ikke udviklet sig stort siden da:

#3: Kender I det der med, at man står i køen i Lidl, og pludselig er der en eller anden, der lugter så dårligt, at man tror, éns næsegang aldrig bliver det samme igen? Den person har jeg været to gange i løbet af den forgangne uge.

#4: Det kan virke kontraintuitivt, at jeg bliver ældre og ældre, men mere og mere smidig. Men det er tilsyneladende det, der er ved at ske. Forleden aften fandt jeg nemlig ud af, at jeg kan gå i spagat. I kan måske godt se det på mig, at netop den kendsgerning reddede hele min aften. Og den efterfølgende morgen, da jeg stadig kunne.

#5: I dag skal jeg huske at søge SU. Det forholder sig således, at jeg er færdig på Femsen om 20 dage. 20 dage, hva’ gir’ I mig?

#6: Lidt i samme afdeling havde jeg jo et erklæret mål om, at jeg – inden min tid på Aller var ovre – skulle konfrontere Mads Christensen med mine følelser for ham. Det kommer nok ikke til at ske, men i sidste uge blinkede han til mig (fortæller jeg mig selv), og jeg må nok erkende, at det er det bedste, jeg kan få på den front.

#7: Min storesøster har fået en kæreste. Det er selvfølgelig godt for hende, men jeg tænker nu – mere end nogensinde før – at der seriøst er noget galt med mig.

#8: Sad og læste op på Billings-metoden (sådan et ægløsnings/naturlig-præventionskoncept, hvor man tjekker udseendet ud på “sit sekret” (not my words) for at finde ud af, hvornår man er ultra-fertil). Efter at have gennemgået basisprincipperne, som egentlig var meget smarte, men også ret diffuse, begyndte tekstens tone at være sådan lidt … kondom-kritisk. Jeg fandt så ud af, at jeg var havnet på en fundamentalistisk, katolsk hjemmeside, og jeg synes nu, de skulle finde noget andet at bruge deres tid på. Fx på børn, hvis forældre ikke kan tage sig af dem.

9 kommentarer

  • Amanda

    Måske lidt sprogforvirring – spagat hedder front split på engelsk. Og mega sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ja, netop. Det er nok der, min film knækkede. 😀 Og tuuuuusind tak, så kan jeg alligevel noget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mulle

    Puha #8 jeg bliver så harm over disse regiløse hoveder indimellem helt ærligt jeg kender børn der helt særiøst skulle have været en klat på lagnet, ikke fordi de er dejlige men, fordi deres forældre ikke har været den opgave det er at få et barn voksen nok. og dem der siger jeg kan ikke magte den opgave det at få et barn er, og derfor vælger at beskytte sig, eller få en abort hvis uheldet er ude, skal have fuld respekt herfra.

    Hvis man ikke er enig i dette vil jeg anbefale at se matador episode 5 og 11 hvor uønsket graviditet er nævnt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ja, det er sgu svært at sætte sig ind i den der anti-præventionstankegang, men nogle af de religiøse hoveder må jo være overbeviste om, at de har fat i den lange ende. Suk …

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • mulle

      En sjov side note i USA i de stater hvor man underviser i at afholdenhed er den bedste prævention og at sex er forbeholdt ægteskabet i skolen er der flere teenage graviditeter end i de stater hvor man underviser i at sex er ok uden for ægteskabet så længe man beskytter sig, og de bliver helt forarvede når de høre om hvordan vi underviser i det her i nord Europa. Hvor vi har færre teenage graviditeter end i USA generelt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Er det ikke spagat du ‘sidder’i? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jo, for fanden! Har jeg seriøst skrevet split? Jøsses!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise b

    Min kæreste ville være meget misundelig hvis han læste det her! Han er gymna hopsa fyr med 15 års gymnastil på bagen, og ligner samtidig en retaderet forboldspiller når han forsøger sig med split. Til gengæld helt legit underholdning, jeg kan nemlig også 😉 Og jeg har heller ikke en altiv gymnastik karriere going on!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Altså … jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg har skrevet split, når det jo OBVIOUSLY er spagat!
      Men split er også totalt sejt! Du er sej! Og du kunne jo være totalt overskudskæreste og hive ham ned på gulvet til nogle mobilitetsøvelser. Så skal han nok ha’ styr på det om et år eller to. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

14 skøre ting, jeg gjorde, da jeg var syg (i hovedet)