Jeg har fundet Danmarks (IMO) bedste hjemmeside.

Jyde/københavner-konstellationen

For nogle måneder siden blev jeg presset til at lave et CV (mit eget), for den slags er åbenbart en nødvendighed (dét, og så en opdateret LinkedIn-profil, men det kommer nok ikke til at ske) for at søge og få jobs nu til dags.

Sådan et CV fik jeg strikket sammen, og nogen sendte det videre til en – eller flere – virksomheder, som jeg forstod det. Efterfølgende fik jeg lidt feedback på den person, jeg udgav mig for at være på papiret, og et af mine strong features var åbenbart, at jeg er jyde.

Vi véd det jo godt. Jyder kan man stole på. Jyder er troværdige, pålidelige, hyggelige, rolige af sind. Mødestabile. På et anekdotisk plan har jeg hørt et utal af historier om jyske artsfæller, der altid lægger tryk på deres hjemstavn, når de søger bolig i Københavnstrup, og jeg har hørt historier om sjællandske telefonsælgere, som konsekvent skifter over i en jysk dialekt, når de ringer potentielle kunder op, fordi det trækker op i salgsstatistikken. Jyder tager ikke røven på folk. Til gengæld er de enormt fordomsfulde, tilbageholdne og knapt så kløgtige som deres medborgere øst for Storebælt.

Københavnere? Ja, de er smarte i en fart, arrogante, overilede, over-begejstrede og ikke helt til at regne med. Til gengæld er de velorienterede (synes de i hvert fald selv).

Fordomme er for det meste ret dumme og ret ude af trit med virkeligheden, men ikke desto mindre er det også ret sjovt, når du finder dig selv midt i én. Min eksamen på 7. semester er i gang (og mere om det senere), og min makker er en pige, som kommer fra Vesterbro.

Hun ér ægte Vesterbro.

Hun snakker højt, og hun snakker meget.

Hun siger sådn der og agtigt i alle sætninger, og det fungerer sgu meget godt.

Hun råber NEEEEEMT, når vi har fået kilder i hus.

Hun danser med bare patter. (“ALLE må gerne se mine patter! Jeg har goooo’e patter.”)

Hun trøster mig, når jeg for 42. gang i løbet af en arbejdsdag erklærer, at jeg er bange for at dumpe. (“Neeeeej, det går sådn der ægte fint, mand!”)

Hun ytrer ting som: Jeg véd, jeg er for nice. Jeg véd, jeg er lækker. (Hun siger, at jeg er lækker).

Hun har en ukuelig tro på, at alt, vi bedriver rent journalistisk, er totalt i orden.

Hun går klædt som Melanie C anno 1996 (agtigt).

Hun beroliger mig og giver mig lov til pauser, når mit tavse hoved er ved at koge over (og det er det ret ofte).

Med andre ord: Hun er helt perfekt udgave af, hvad hun er. I løbet af en enkelt dag kan jeg nå at forberede mig mentalt på en reeksamen, stille spørgsmål ved vores ambitionsniveau, recitere Syndfloden og betvivle min status som ‘tænkende, intelligent væsen’ op til flere gange, og når det sker, synes hun altid, vi er fab and fly, at jeg skal slappe lidt af, og jeg véd ikke med det første, men det sidste har hun i hvert fald ret i.

Nuvel. I dag var vi til vejledning. Vores tredje bud på et eksamensemne blev dræbt. Deadline føles meget nærværende.

Da vi var gået en halv time over tid, sagde vores kære underviser: “Pigerne. Jeg véd simpelthen ikke, hvordan jeg skal hjælpe jer nu,” og da vi cuttede Skype-forbindelsen til ham, kiggede min makker og jeg på hinanden, og ingen af os sagde et ord, hvilket på mange måder var bekymrende. Ikke så meget i forhold til mig, for jeg er tit tavs flere timer i streg, men jeg har aldrig oplevet hende være så stille så længe.

Herpå fulgte nogle hjernekogte timer, før jeg pakkede mine ting sammen, og noget af det sidste, jeg sagde, da jeg gik, var et eller andet med ‘orlov’ (perfekt krisehåndtering), og så cyklede jeg forbi Fisketorvet, hvor jeg brugte 15 minutter på at hade Normals sortiment af tandbørster.

Det kan jeg forresten ikke anbefale. At forskyde frustrationer. Det er sjældent en bæredygtig strategi.

Jeg må nok erkende, at jeg skal til at stifte bekendtskab med den der intense eksamensboble, jeg har hørt så meget om, men aldrig for alvor selv stiftet bekendtskab med selv. Det er sikkert også fint nok. Og går det hele, er det også fint nok. Og gør det ikke, har jeg et CV klar til alle de orlovjobs, jeg skal til at søge.

#1: Statusopdateringer, jeg nok ikke havde lavet i dag

 

7 kommentarer

  • Da jeg var yngre, havde jeg super mange fordomme over for de fleste andre – jyder og københavnere alike; især dem, der fyldte lidt meget. Det havde nok noget at gøre med, at jeg ikke altid havde det så godt, og selv blev mødt med et hav af fordomme i hjembyen i Jylland (blåt hår og piercinger osv.) Nu er det helt anderledes efter jeg er blevet ældre og har fået det bedre – nogle af mine yndlingsmennesker er højtråbende københavnere (primært Vestegnen og Amager med alt hvad det indebærer), og jeg hygger mig så meget i deres selskab. Jeg har dog lært om mig selv at det kan betale sig for mig at lære dem, der fylder lidt meget at kende – jeg er selv lidt tilbageholdende og ret jyderolig, og nu, hvor jeg går på teknisk skole i klasse med ret unge, sjællandske piger, er det nemt at blive lidt irriteret. Men hvis jeg møder dem hvor de er, møder de som regel også mig hvor jeg er – og det er så dejligt. Undskyld hvis jeg lige overanalyserer helt vildt – det er bare noget jeg selv har tænkt meget på de sidste måneder. Din studiemakker lyder helt enormt sød. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit en overskuds-status 😀
    Jeg har postet min minde-status fra 2011, som facebook mindede mig om idag, på bloggens instagram.
    Den bevidnede tilgengæld – modsat din – om, at jeg ikke er blevet en skid bedre på distræthedskontoen.
    God eksamenslyst, Karolinesen. Jeg har aldrig gidet læse op, og eksamensboble har jeg aldrig hoppet ind i – ej heller under bacheloren.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Overskudsagtig grænsende til det latterlige 😀 Kort tid efter blev jeg lektiehjælper ved Red Barnet, og det hjalp ligesom lidt på mine skoleabstinenser, som sidenhen er forduftet helt og aldeles.
      Haha, fedt – jeg må lige tjekke op på min feed og din 2011-persona; det er altid nogle rare nostalgiture. Og tusind tak du, jeg håber, jeg kan blive på din sti! Vi ses på den anden side!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Det er skægt, jeg synes din studie-makker lyder som stjerne-eksemplet på alt det jeg hader ekstremt ved nogle københavnere. Og ja, jeg er selv københavner – jeg kan bare slet ikke med den forfærdelige lav-sociale måde nogle københavnere taler på f.eks., det giver mig simpelthen røde knopper bare ved tanken. 😂 Måske det i virkeligheden illustrerer forskellen på Vesterbro og Frederiksberg meget godt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg føler, jeg måske lige skal tage hende i forsvar nu, for ser vi bort fra de totalt overflødige fyldord, hun bruger i stor stil, er der ikke meget lavsocialt over hendes måde at formulere sig på. Hun er bare meget umiddelbar og begejstret for (næsten) alting. I skoleøjemed står det i stor kontrast til mig, fordi jeg bruger meget tid på at være helt stille, mens jeg tænker. Kan åbenbart ikke finde ud af begge dele på samme tid. 😀
      Og ja, måske. Og efter at have brugt tid på hhv. Vesterbros Bibliotek og Frederiksbergs Bibliotek kan vi meget hurtigt konstatere, at der er VÆSENTLIG forskel på de to – i hvert fald lokationerne. Hvad angår min arbejdsmakker tror jeg ikke, man kan sige så meget generelt om det … det er mest af alt en personlighedsting, tror jeg. I hvert fald har jeg erfaret, at de mest udtalte forskelle mellem jyder og kjøwenhavnere er dialekten og adfærd på cykelstien. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • CK

      Det er ret spændende det der med typer, stereotyper og ikke mindst fordomme.
      Jeg er jyde, fra provinsen, landet om du vil. Med marker, køer og én bus engang hver fjerde time og ikke efter 17. Og til forskel fra Sara, synes jeg virkelig din makker dér lyder helt igennem fantastisk og personligt ville jeg finde det befriende at der var flere af de typer “herovre”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Den kommentar fik lige mit humør et trin op ad stien. Hun ér nemlig ret forfriskende med alt, hvad det indebærer. Nu ved jeg ikke, hvor langt ude på landet du bor(?) men jeg kan sige så meget, at jeg heller ikke er stødt på mange af den slags i Århus. Og det er en skam! 🙂 måske det kommer en dag

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har fundet Danmarks (IMO) bedste hjemmeside.