Kællinger må klare sig uden kaffe

Min uges ferie sluttede egentlig i går, og jeg burde have siddet på pinden ved Havneholmen hele dagen i dag. Som det er lige nu – ikke bare for mig, men journalistik helt generelt – foregår mange interviews over telefonen, for det er sjældent, at det kan svare sig at rejse til en anden landsdel for en enkelt times samtale. Denne gang var jeg heldig, for interviews ansigt til ansigt bliver altid bedre, og de er i øvrigt også altid sjovere, og nu havde jeg muligheden for at blive i min hjemby en dag længere, fordi der sad en kvinde i en forstad til Aarhus, som havde tid og lyst til at mødes med mig.

På tilbagevejen trissede jeg igennem Aarhus C for at finde noget frokost (det endte med en Banh Mi-salat og sweet potato fries fra Aarhus Street Food, og det hele kan varmt anbefales!) men det blev også en noget zigzagget vej ned til Rutebilstationen.

De fleste har nok hørt Aarhus blive omtalt som værende Verdens mindste storby, og det er da også meget sødt, ikke desto mindre er det overhovedet ikke sandt. Aarhus er faktisk bare en lille by. Bevares, den er god, men den er ikke stor.

Det meste af mit liv har jeg været ramt af en lokalpatriotisk flovhed, når regnvåde turister har trosket rundt i byens tomme gader, fordi butikkerne har haft lukket, og de allerede for længst havde lagt deres vej forbi Aros. Sådan noget er altså lidt uudholdeligt at være vidne til, når man elsker sin by ret meget, men man også er pinligt opmærksom på, at man nok skal være born and raised her, før man kan se – og finde vej til – de hyggelige oaser.

Denne weekend har dog været en undtagelse, for vejret har været forrygende, og der står imponerende kunstværker overalt i byen og langs vandet på grund af det der Kulturby-hype. Turisterne var glade, og det var jeg også.

I dag blev den gladhed udfordret en kende, og det bringer mig tilbage til min zigzag-gang, der fungere som mit altoverskyggende argument for, at Aarhus bare er en landsby.

Sagen er den, at min lille tur ned til madmarkedet med rette kunne have heddet The Tinder Walk/Walk of Remorse/30 Minutes of Unredeemed Desire – og fortsæt selv rækken. På en sølle halv time formåede jeg at støde ind i TO ungsvende, som jeg på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med gennem Tinder.

Det gik først galt ved Jægergårdsgade, hvor jeg havde tænkt mig at nyde en kop af min yndlingsamericano. Jeg kiggede ind gennem kaffebarens rude og fik øjenkontakt med et af fortidens spøgelser: Ham, der faktisk virkede flink, men jeg alligevel ghostede, og kun Gud ved hvorfor. Idioter fortjener åbenbart ikke deres favoritdrikke, tænkte jeg lidt, mens jeg hurtigt vendte om og marcherede tilbage til mit udgangspunkt.

Jeg beslutter mig for at gå en omvej langs Ny Banegårdsgade, for Baressos americano er faktisk forbandet god, og så har de det toilet, jeg altid står og mangler.

Til stor fortrydelse havner jeg bag en fyr, som jeg ret hurtigt mistænker for at være ham, der engang gjorde mig akut nyresyg (og det var ham. Selvfølgelig var det ham). Desperate løgnere fortjener tilsyneladende heller ikke deres kaffe. Eller blæretømning.

What are the odds? tænker man i sit stille sind, men ret hurtigt kender man svaret på sit eget spørgsmål: Aarhus er bare lidt for lille, når man 1) døjer med uforløst kærlighed, eller 2) bare er en TinderTumpe/DatingDisaster som mig.

Her er forresten min tryllestav

18 thoughts on “Kællinger må klare sig uden kaffe

  1. NEJ, jeg TÆNKTE at det måtte være The Elder Wand, eller i hvert fald en tryllestav, og så skrev jeg det ikke. Sørens – for det er jo så nemt at komme og sige nu. 🙂
    Jeg stenede nemlig over placeringen, og vita-wrappen som sad helt samme sted, som da jeg fik lavet en ca. ligeså lang lige streg samme sted. Og som, da du lagde billedet op forleden, jeg sad og funderede over hvorfor ikke er en tryllestav.

    Nå, men den er flot, HP rules, og Aarhus er mega lille når man har Tinder. Og også ellers. Og tak ellers for kaffe-tippet.

    1. Oh no, Line! Så skal du jo huske at skrive det! Så kunne du være løbet afsted med et par top lækre Hogwarts-strømper! 😀
      Og nemlig. Og nemlig. Og nemlig. Selv tak!

  2. Selvom jeg ved Gud elsker at bo her i skønne Århus, så giver jeg dig fuldstændig ret. Især når jeg støder ind i min klaphat af en ekskæreste. Som desuden er flyttet fra mig på Nørreport og hen på Guldsmedgade. #mitliverforfedt

    1. Haha, det er jo ikke sjovt, men så alligevel lidt. Christ (for at blive i retorikken) hvor ville man bare ønske, at de to lå bare LIDT længere væk fra hinanden. 😀 Jeg håber, at du er OK, og at du er heldig ikke at støde ind i ham (og hvis du gør, at du så bare er mega divalicious, så det går op for ham, at han er en klaphat.)

  3. Ikke borned and raised men har da boet i Århus de sidste 17 år af mit liv nu. Elsker den by. Men hvor ville det klæde både “byens folk” (og alle andre – fraflyttere som tilflyttere) at stoppe sammenligningerne med især Kbh. Og hvile lidt mere i bare at være Århus. Århus er ikke – og bliver ikke – verdens mindste storby. Men nærmere end af de største landsbyer
    Ps. overraskende flot tattoo

    1. Helt enig. Jeg håber ikke, at du har læst indlægget som em sammenligning, for hvis følgende var sket for mig for et år tilbage, havde jeg skrevet præcis det samme. Aarhus har altid været lille, og det er blandt andet derfor jeg elsker den lille perle så forbandet højt. 😉
      PS. TAK!!

      1. På ingen måder!! Ville egentlig bare skrive, jeg var helt enig i det latterlige i at kalde Århus for verdens mindste storby (og tror sådan et slogan udspringer af mindreværdig som unægteligt opstår i sammenligningerne); men kan godt se jeg bevægede mig lidt ud af en tangent… #danishforprogress 🙂

        1. HA HA! Hashtagget! Jeg må le! 😀
          Jeg tror, at vi er ret enige. Sådan læser jeg det i hvert fald. Måske jeg gemmer den vinkel til en anden god gang!

  4. Helt, helt ude af kontekst, men seriøst:

    .. “Vil du med hjem og se min tryllestav?” er da så meget en cliffhanger, hvis du som pige smider den i baren – har du tænkt over det?

    Er hun transsexsuel?

    Éller er det en pige, der har et velassorteret dildo-sortiment?

    ELLER en HP-nørd, der har en Elderwand på benet?

    Du ved så meget ikke, hvad du får. Så hey, hvis det der med at virke mystisk stadig holder, som en scoretaktik, er du home safe.

    – A

    1. Haha, det er jo helt perfekt, det der! 😀
      Når jeg en dag melder mig på kødmarkedet igen, skal det så meget være min faste scorereplik!

  5. Du ved godt, vi er nødt til at vide alt om din tryllestav ikke? Hvad siger pottermore, længde, fleksibilitet, core osv? Men jeg elsker den. Så du har Lumos og den, hvilken har du ellers? Har jeg sovet i timen?

    1. Dat is true. Jeg tænker, at det kræver et helt indlæg for sig. 😉 Hvis det kribler for meget, kan du læse lidt op på the Elder Wand i mellemtiden.
      Og ja du, du har fucking sovet meget! Jeg har jo dødsregalierne på baghovedet. 😀

  6. Hahahah sikke et dejligt indlæg at læse på en lidt grå tirsdag med hovedpine 🙂 tak for dig og hurra for snart fri fra arbejde 😀

    1. Årh, altid til tjeneste. Jeg håber, at hovedpinen har aftaget, og det gode vejr har taget over. :-*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *