Kællinger må klare sig uden kaffe

Min meterlange irritationsliste


Spisesteder uden en rigtig hjemmeside. Måske er jeg stadig ung og en kompetent bruger af diverse sociale medier, men giv mig dog en samlet side med menukort, åbningstider og bookinginformationer. I snyder kun jer selv!

Amerikanske film, der foregår i Tyskland, hvor skuespillerne taler engelsk med en påtaget tysk dialekt. Seriøst, nu må I beslutte jer! Enten taler I det ene, eller også taler I det andet.

At loven om ‘brødskiven, der altid rammer med pålægssiden ned’ åbenbart er direkte overførbar på tandbørsten, der altid falder ned i toiletkummen, selvom det statistisk/logisk set ikke giver nogen mening. Men Murphys Lov. 

Mere end to timer i Skagen. I det nordligste nord gælder nemlig udelukkende denne regel: Hvis alt andet glipper, så tag en pastelfarvet Ralph Lauren-polo på. 

Facebook Messenger. Faktisk er jeg chokeret over, at vi ikke har lavet et kollektivt boykot af appen for længst! Sidste nye bliver, at der også vil være reklamer i vores chat-vinduer. Jøsses, så skal jeg til at samle på telefonnumre igen. 

Folk der putter en smøg i kæften 142 meter før, de rammer døren ud. Så trængende må du simpelthen ikke være.  

Kold solcreme. Eller i det hele taget mit eget forhold til solcreme generelt. I år blev faktisk året, hvor jeg for første gang tog det på helt frivilligt. (Men jeg tør stadig ikke klikke mig ind på artikler, der handler om modermærkekræft.) Din hud glemmer jo aldrig, Polet-Karoline. 

Umanerligt støjende motorcykler, der passerer mig, mens jeg prøver at samtale. Min krop begynder faktisk at syde, når det sker, og jeg har lyst til at vælte den af fartøjet suppleret af et skrigende JEG KAN FOR HELVEDE IKKE ENGANG HØRE, HVAD JEG SELV TÆNKER!!!!!!!!!!!!

Når folk fejlagtigt hævder, at Sims 2 er det bedste Sims, når vi jo alle ved, at Sims 3 er alt andet overlegent. Ok, jeg ved ikke, hvorfor jeg er så committed til den her sag, for det virker ret dumt, når der er så mange andre ting, jeg kunne gå op i. Men når folk siger, at Sims 2 er bedst, bliver jeg decideret vred, og jeg skal tage mig selv i ikke at kalde dem for tåbelige ignoranter, hvilket jeg helt oprigtigt mener, at de er. 

The Perfect V, som hælder brænde på det helvedes diskursbål, der prøver at fortælle os alle, at fissen først er flot, når den ikke længere er naturlig.

Og nu til et punkt som – meget overraskende – slet ikke irriterede mig: På turen tilbage til København delte jeg bagsæde med en fyr, der var ret hardcore Jehovas Vidne. Faktisk havde han brugt det meste af sit relativt korte liv på at stemme dørklokker, missionere og fortælle fattige mennesker i Uganda om (hans opfattelse af) Biblen. As we know har Jehovaerne svarene på en stor del af livets universelle spørgsmål, så jeg så det som en glimrende mulighed for at få løst en ting eller to. Jeg ved ikke helt, om missionen lykkedes, men i hvert fald fik jeg lidt at tænke over. Så helt kogt ned til et par opsummeringer:

1) Som svar på dette: Ja, det tror de rent faktisk på. 

2) Et form for genmæle efter mit Gude-indlæg og dets kommentarspor – helt kogt ned: hvordan i alverden kan der findes en Gud, når verden er så grufuld, som den er? Hertil gav han mig følgende billede: Forestil dig, at en lærer demonstrerer løsningen på en svær ligning på en tavle. En elev rækker hånden op og siger, at læreren gør det forkert. Situationen giver læreren to muligheder: han kan enten bede eleven om at holde mund og smutte ud af lokalet, eller han kan række vedkommende kridtet og sige “fint. Vis mig, hvordan du vil klare opgaven.” Og det er så åbenbart det, der sker lige nu, og det begyndte allerede ved Adam og Eva. Jeg indvendte, at den almægtige Gud da snart måtte kunne se, at det ikke går sådan super fantastisk, hvortil min sidemakker ikke sagde specielt meget, for ting tager tid. 
3) Han, altså manden i bilen, vil meget hellere have, at folk ser ham som en dum idiot, end de har ondt af ham. For det skal vi ikke have. 

36 kommentarer

  • Åh hvor kan jeg dog også blive så uendelig træt af jehovas vidner. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i deres tankegang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er også svært. Men det er fedt at blive lukket ind i deres tankegang på en ikke-missionerende måde – det gør det hele lidt nemmere at forholde sig til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh ja
      har mødt et par stykker hvor man kunne snakke sammen, tale om ting med respekt uden mission. … men dem hvor man har sagt nej til at de lige skal ind og de så putter et halvt ton “reklamer” i ens postkasse dem er jeg træt af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    SÅ enig med dig mht. amerikanske film og tyskere! Hvorfor!!? Hvor er det altså dumt…Og jeg elsker virkelig det tyske sprog!
    Ej, okay, hvad går det der Perfect V ud på…….?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Fordi de ikke gider at caste tyske skuespillere, og så tænker de, at en påtaget accent gør det mere autentisk? I don’t know. Det er i hvert fald dumt!
      Det er en pleje/skønhedsserie til tissekonen. Noget af det virker lødigt og intimsæbeagtigt nok, andet er med parfume, mens et af produkterne er en highlighter (vist med dækkende effekt) altså makeup for da puzz. 😉 Er det ikke nice?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Shit, hvor er det langt ude!!!!!!!!!! jeg er lidt i chok tror jeg………..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Word. Det er langt.ude.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker sim3…. troede jeg var den eneste i verden, der bedre kunne lide 3eren end 2eren. Godt at læse at man ikke er alene om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    SÅ enig i nr. 1!! Nu bor jeg et stykke fra København, så der er INGEN spisesteder i min by og omegn, der har en hjemmeside ELLER bare så meget som en facebookside, arhh det er så irriterende.

    Jeg har godt nok spillet meget The Sims 2, så det er det jeg kender bedst, men enig i, at der er mange flere muligheder i 3’eren. Dog savner jeg Apartment Life udvidelsen mega meget i 3’eren, haha! The Sims 4 er til engæld l.o.r.t.!! :'( tror jeg skal hjem og spille The Sims i dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det tror jeg på. Som en ringe trøst kan jeg fortælle, at Københavnerstederne også er storslemme. De tænker nok, at så længe de poster lidt billeder her og der, må det være nok. Stram op!

      Apartment life var også dope. Du må hjem og spille! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Enig mht. Messenger! Og det irriterer mig, for er begyndt at bruge det mere og mere. Men reklamer derinde, det gider jeg ikke. Føler de invaderer mit private space!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Nemlig. Seriøst, de burde skamme sig. Men de bliver nok ved med at rykke grænserne, til folk kollektivt dropper dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nr 1 helt ærligt, det er pisse irreterende…. gælder også alle andre der vil tvinge en på Facebook f.eks. vil dr debat emner nogle gange, det ikke ok for en public service station.

    Og nr 2 er bare mærkeligt.

    Ang sims jeg syntes 3 er bedst men indrømmer gerne det kunne være bedre og nogle elementer fra både 1, 2 og 4 er ret gode….. har du nogen sinde side og filosoferet over om vi er i et simsspil?

    Smøgen i kæften og så der dem der TÆNDER den før døren! Eller dem der stiller sig på tog perronen så deres røg ryger ligen hovedet på andre, helt ærlig skal du absolut ryge så placer dig dog så vinden bære væk fra andre…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hehe, ja! Det kan man nærmest ikke undgå at filosofere over – eller i hvert fald bare om der er en eller anden Big Brother med et joystick! Det er ret langt ude. 😀
      Sims 1 var godt, før Sims 2 kom. Så var 2 the shit, indtil 3 kom. Så kom Sims 4, og det var mest bare lidt meeh, synes jeg.

      Næste gang kan du jo fortælle banditterne, at der er rygning forbudt på DSBs perroner. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Banditter er ret ligeglade tror jeg… De fleste jeg har kommenteret på er… er gået over til at hoste MEGET demonstrativt så flytter mange sig og jeg slipper for konflikt.
      ved heler ikke om rygeforbud gælder på disse landlige perroner som ikke er drevet af dsb…. men hensyn har de bare at tage.

      Ja sims 4 er meget meeeh endte dog med købe… da det var meget på tilbud….

      Håber nogen (behøves ikke være ea) laver et nyt og bedre sims type spil… jeg vil godt hjælpe med ideer

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg tror da, at det gælder på alle? 🙂
      Anyhow. Det er irriterende, når rygere ikke tager hensyn. Det skal ikke genere de uskyldige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Du er mig!! (Bortset fra det med Skagen og Sims, dem har jeg ingen relation til. Undskyld.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det vil jeg også gerne være. 🙂
      Alt forladt. Men hvis du en dag får den relation, så meld lige tilbage!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C. Stubbe

    Altså, jeg foretrækker at spille Sims 2 xD
    Ikke at jeg synes det er bedre end Sims 3, for det har jeg skam også spillet en del af, og kan se fordelene og det bedre i det, men jeg foretrækker nu bare mest at spille Sims 2 😛
    (Don’t shoot me!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg skyder dig ikke. Men jeg forstår dig heller ikke. Jeg vælger at tro på, at du bare ikke har spillet Sims 3 nok. Måske du en dag bliver klogere. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • C. Stubbe

      Jeg finder også mig selv underlig for at kunne lide Sims 2 bedre, så alt er lidt bedre i min verden

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så meget med dig på Sims 3. Hvordan skulle 2’eren nogensinde kunne være bedre end det? Tåbelige ignoranter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      I KNOW! TAK. <3 Sims 3 gør ALT muligt! Jeg mener.. man kan jo skræddersy alt ned til mindste detalje, og der er så mange muligheder, universet er enormt – argh. Jeg skal begynde at spille igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    The Perfect V får mit pis så meget i kog. Måtte unfollowe Christiane Schaumburg-Müller på insta, da hun forsvarede det som en “plejeserie” – hallo de kalder det selv skøndhedsprodukter. Og jeg skal godt nok ikke pleje min “V” med rosenduftende “Beauty mist”. Da får jeg lyst til at bruge udtrykket tåbelige ignoranter om alle dem der synes det er et skide fedt produkt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Oui, vi er ret meget på bølgelængde. Der skal altså heller ikke noget parfume i min woohaa – de dage er ovre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Men… Sims 3 er bare så virkelighedsnær i alt det, de kan og skal. For ikke at tale om deres behov. Jeg får stress af at spille det, kan knap nok styre en familie på tre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ja, de er nogle krævende sataner, de 3’ere! Bare suppler med lidt ‘make all happy’, så kan du udrette store ting – og større familier! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg fandt et mod der ændre tiden lidt, nu går den lidt langsommere. .. testene mig frem ville have en sim kunne nå hvad jeg kannik en morgen, uden at stå op kl 5…. det tog meget stress af

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Altså så der simpelthen blev flere timer på et døgn? Smart!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej ikke flere timer.. men altså så en sim kan nå mere…
      sætter som reglerne min tid på 70% passer med at min sim kan nå i bad, morgenmad og toilet uden stress på 1 time…. det are uret der går langsommere, simmer opføre sig normalt (for en sim)
      Kan forsøge at finde linket til dig når jeg har min pc igen (mind mig lige om det)
      PS er du på forum og ønsker du ting fra sims3 shoppen? Har lidt sim points… som jeg fik fra reklamerne da jeg sprede op til noget jeg ønskede (og så fik jeg det i gave)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      På den måde! Så forstår jeg. Det lyder som et godt kneb. 🙂
      Hvor er du sød! Men ellers tak – jeg har slet ikke sims med mig herovre. Det er forvist til sommerhuset. 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ellers siger du bare til

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Tak du! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er lige så irriteret som dig med hensyn til punkt 1. Jeg hader (!), når den officielle hjemmeside bare er deres Facebook-side. Det, der irriterer mig mest, er situationen, hvor jeg googler caféen/restauranten, og der er en hjemmeside, som hedder “navn.dk”. Når jeg så klikker på linket, jeg tror, er en hjemmeside, havner jeg alligevel på deres Facebook. Åh. Jeg går nok i små sko, men jeg mister lysten til at besøge caféen på grund af dette irritationsmoment, haha 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Nemlig! Har det på præcis samme måde. Men jeg har også en masse knyster på fødderne, og det er nok derfor. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kællinger må klare sig uden kaffe