Så hold da mund, brokkehoved

“Du bliver nødt til at blive tynd igen” // Den brune plet

plet

“Hellere holde rent end at gøre rent” er ret fast praksis hjemme hos mig, og det var netop, som jeg var ved at holde min seng i orden, at jeg opdagede pletten på mit dynebetræk. Der gik lige et par sekunder, hvor jeg bare stod og gloede, så rykkede jeg hovedet tættere på og nærstuderede den lille, brunlige plet. Bagefter brød jeg ud i dyb latter, fordi den satte gang i en ny blogliste inde i mit hoved, og jeg syntes, at det her punkt var ret sjovt.

Bagefter satte jeg mig ud på altanen med en kop kaffe og smilte, mens jeg sagde til mig selv: Karoline, du er vist snart klar til at erklære dig for rask. Kaffen smagte ekstra godt. Så kom jeg til at tænke på min blog… hvid kaffe… smagte lidt på ordene. HVID. Da jeg lavede bloggen, drak jeg ikke mælk i min kaffe, for jeg havde regnet ud, at det svarede til cirka 7000 unødvendige kalorier om året, og kaffe smager jo også godt, når den er sort, så hvorfor overhovedet spilde energi på det?

I dag drikker jeg næsten altid min kaffe med letmælk, og sådan er der så meget.

Samme dag hen på aftenen, jeg tror faktisk, det var i går, lå jeg i min seng og grublede på den der måde, man kun kan gruble, lige før man skal sove.

Jeg kom i tanke om min praktiktid, der snart er forbi, Ludwig, min mor, min far, journalisthøjskolen, husleje, LIVET GENERELT, og så flashbacks til da jeg var syg og ikke var tynget af noget som helst, udover den sygdom, der var ved at tage livet af mig. Lige dér var der noget, der hviskede:

Du bliver nødt til at blive tynd igen.

Du bliver nødt til at blive tynd igen.

Du bliver nødt til at blive tynd igen.

Så nikkede jeg og faldt i søvn.

Da jeg vågnede i morges, grinte jeg igen for mig selv. Det er godt nok en latterlig stemme, og den kan godt nok få mig til at tro på de latterligste ting, tænkte jeg og gik ud og kogte vand til min kaffe. Jeg drak den sort.

… og spiste kage, da jeg kom på arbejde. Det er nok sådan, det bliver resten af mit liv. Ikke rigtigt syg, men heller ikke helt rask. Og med de ord…

Du ved, du er (sort of) anoreksi-rask , når du…

… får øje på en brun plet på dit dynebetræk, og du oprigtigt er i tvivl om, om det er chokolade eller menstruation. (Det er sjovt, fordi anorektikere typisk ikke spiser chokolade. Eller menstruerer.)

… køber (og spiser) pomfritter, kebab og burger ungefähr 3-4 gange om ugen, og du kun fortryder det på din pengepungs vegne.

… ikke længere har en top-søgehistorik, der lyder som følger:

  • calculate your bmi
  • low carb low fat recipes / low calorie recipes / zero calorie foods
  • egg white recipes
  • does chewing gum make you gain weight
  • constipation
  • how many calories do I burn……………………..
  • walden farms tilbud
  • et cetera

… står med et halvdødt og blødt halvt hvidkålshoved i hænderne, og pludselig kan forholde dig til det der brokkeri fra raske mennesker, som “aldrig får tømt grøntsagsskuffen, før det hele bliver for gammelt”.

… seriøst har det morsomt over, at du ville kunne tage en fucking pull-up, hvis bare din mumbu jumbo numse vejede fem kg mindre.

… sætter meget stor pris på eftermiddagskage på arbejde.

… kan svede igen.

… ikke længere “reagerer dårligt” på sukker, gluten, ris, whatever, når du spiser med andre mennesker.

… ( spiser med andre mennesker).

… føler, at du har levet mere end 7 forskellige liv.

Og selvfølgelig, når du kan grine alene med dig selv, fordi du med ret stor sikkerhed ved, at der altid er noget at grine af – og hvis ikke, kan du altid grine lidt af dig selv.

16 kommentarer

  • Malene RM

    Det er fandeme sejt at være kommet så langt!!! 💪🏻👊🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Årh manner. Tusind tak, det er seriøst vildt med den gejst. 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så sej. Seriøst. Jeg bliver imponeret, hver gang jeg læser din blog. Du skriver så sindssygt godt. Og har sådan nogle smukke, mørke og kringlede tanker, som jeg bare er SÅ glad for, at du gider dele. Det giver mig virkelig meget.
    Tak for det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ej, det er sgu mig, som bliver nødt til at sige tak nu. TAK TAK TAK, mand. :-*
      Det er ret så overvældende for mig, at mine tanker og ord kan give andre noget, men det gør mig så glad. Meget glad.
      Alt det bedste herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Egons mor

    Glæder mig til at spise mere kage med dig på mandag<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Og jeg kan kun sige i lige måde. Altid en fornøjelse på Øen. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Sådan havde jeg det også længe. Men her 6 år og 2 børn efter sidste tilbagefald, føler jeg mig faktisk helt rask, sådan ægte. I dag er det mere sådan en “engang ville jeg have tænkt sådan her”-følelse, der kan ramme mig. Det er en proces og man lægger ikke rigtigt mærke til det, mens det sker, men man kan blive helt igennem rask.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er jeg glad for at høre. Især på dine vegne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    <3 til dig fra mig og Misser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Kæft, jeg elsker dig!
    Jeg ved intet om at have en spiseforstyrrelse men jeg er SÅ vild med at læse dine kringlede tanker.
    Du er et skønt, skønt menneske og hvis nogen siger andet så lyver de ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      For faaen, Michelle. Jeg elsker det der, du har gang i! <3 Tusind tak! – fantastisk, at nogle sætter pris på de kringler!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hvor er du god <3 jeg fik faktisk lidt kuldegysninger ved linjerne “du
    Burde blive tynd igen” kunne næsten
    Høre det – ikke fordi jeg har været i nærheden af noget der ligner en spiseforstyrrelse, men fordi du skriver enormt levende, som sad du ved siden af og fortalte mig det. Men tænk hvor livsklog du er blevet af alt det møg – det er meget inspirerende at du kan reflektere på den måde. Også ift. Dit tidligere indlæg om din mor. Hold fast det rørte mig – jeg har tænkt på dig dagligt siden ( det lød skørt)’ og formuleret beskeder til dig mens jeg stod i mit bad ( har 2 børn under 2 år så det er det eneste tidspunkt jeg kan tænke klart – er ikke lummer 😂) og der har jeg haft sådan et behov for at fortælle dig at det er så mega uretfærdigt, at du altid burde have en fuldkommen stålfast tro på at du altid havde dine forældre og at du var helt rigtig lige som du er. Men det har du ikke haft og derfor er det, for mig, så imponerende at du lader til at være så klog, omsorgsfuld, empatisk, sjov og med en masse selvindsigt. Du burde jo være dem som tog alle de forkerte valg og meldte dig til paradise i din søgen på accept og bekræftigelse 😆 men det gjorde du ikke og HURRA for dig. Du burde være stolt ❤️ Sikke en smøre, men det skulle skrives 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Du tror mig nok ikke, men jeg har læst til kommentar 7-8 gange nu, og jeg bliver lige rørt hver gang. Jeg tænker, at alle de vilde adjektiver, du har kastet i min retning, kan komme direkte retur til dig, for det er godt nok nogle helt fantastiske ting. <3
      Hæ hæ… Paradise-vinklen… jeg giver dig hundrede procent ret; det burde jeg have meldt mig til. Heldigvis faldt min smadrede periode, hvor jeg fuckede alt op, meget tidligt i mit liv, så allerede som 19-20 årig var jeg som en bedstemor indeni. Paradise kommer ikke til at ske, men jeg overvejer kraftigt at melde mig til Gift ved Første Blik. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Jeg håber virkelig du er stolt over dig selv over hvor langt du er kommet!
    sådan forreal. Fucking sejt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hæ, jeg glemmer nok egentlig at tænke så meget over det, hvilket mestendels er fint, men det går nok også lidt ud over den stolthed. Tak, Natasha, den prøver jeg lige at få til at fylde lidt mere. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så hold da mund, brokkehoved