Nedslag fra det basiske* liv.

status

“Din blog er såd’n rigtig: ‘Uuuh, se mig! Jeg er basic’!”, sagde Martin til mig for et stykke tid siden, og han siger så meget lort, at man altid lige skal skelne skidt fra kanel, før man giver ham ret (se eksempel nedenfor). Den her gang giver jeg ham ret.

Såå, se mig!/ Siden sidst-agtigt …

1. Jeg er lige i Aarhus et par dage for at gå i skole, fordi nogle koordinatorer har besluttet sig for, at vi 38 mennesker  på 7. semester  – helt eksklusivt – ikke skal have efterårsferie. I går sad jeg således i en propfyldt Kombardo-bus, og fordi jeg stadig er lidt småsyg, døjer jeg en del med voldsom slimhoste, som mestendels kommer i længerevarende og uforudsigelige anfald. Sådan et anfald indtraf selvfølgelig også på førnævnte bustur, og jeg havde så dårlig bacille-samvittighed, at jeg blev nødt til at låse mig inde på det kadaverlugtende bustoilet, indtil min krop igen artede sig. Da jeg igen skulle klemme mig ind på mit sæde, kom jeg til at klaske min mumbo jumbo numse frontalt ind i en fyr, der sad bag mig. Jeg kiggede ned på ham, etablerede kontakt med hans øjne, og ud fra hans mimik havde jeg virkelig svært ved at vurdere, om oplevelsen havde været ligeså ubehagelig for ham, som den havde været for mig.
2. Forleden skulle jeg cykle til Emdrup, og jeg fik kæmpet mig gennem Amagerbro, Christianshavn, Indre By og Nørrebro i den københavnske cykeltrafik, før en pige kørte op på siden af mig i et lyskryds, tog sine høretelefoner ud, smilte til mig og sagde: “Hej, jeg synes bare, du skal vide, at man kan se direkte igennem dine bukser.”
   Og sådan en meddelelse er jo skøn, når: 1) Jeg ikke som sådan bruger undertøj og 2) Jeg umiddelbart intet kunne gøre for at ændre situationen.
3. Et par dage efter skulle jeg ud og handle. Bemærkede, at to mænd pegede på mig og begyndte at grine. Jeg mærkede instinktivt(?) på mit skridt og fandt ud af, at min lynlås i bukserne var det modsatte af lukket. Normalt kan jeg godt grine af mig selv, men jeg indrømmer, at det i givne situation var svært. Igen: Ikke noget undertøj.
4. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft lidt svært ved at omstille mig til civil efter en lang sommerferie. Således var det først i sidste uge, jeg formåede at tage rigtigt tøj på. Med ‘rigtigt tøj’ mener jeg noget, der ikke er svedtransporterende og velegnet (eller skabt) til træning. Hvis folk – herunder medstuderende og undervisere – synes, jeg virker som en bums, forstår jeg dem virkelig godt.
5. Jeg har søgt job. Hos Wolt. Som cykelbud. Og seriøst: Jeg håber virkelig, jeg får det. Hvis der skulle sidde nogen derude med den fornuftige tanke, at det ikke lyder specielt studierelevant/gør dig klar til fremtiden-agtigt, så er jeg enig. Men jeg har også fundet ud af, at jeg aldrig nogensinde i mit liv har gjort noget, fordi ‘det ville pynte på cv’et’. Tværtimod synes jeg, at livet gang på gang har demonstreret, at hvis jeg vælger det, jeg umiddelbart har lyst til, kan jeg altid gøre det til en fordel senere hen. Derfor: Kryds lige fingre for mig, og så håber jeg, vi ses over en varm pomfrit. Fra mig til jer. 🙂
6. Venner. Jeg hader seriøst, hvor kliché det her kommer til at lyde, men I får den altså alligevel: Jeg er pinagtigt klar over, at der både er mails, kommentarer, det ene og det andet, jeg ikke har fået svaret på, men jeg er lidt (over)belastet i mit hoved, og det er okay for nu, og jeg beklager, at jeg er lidt haltende.

*Hver gang jeg forsøger at komme på den danske ord-pendant til ‘basic’ (hvilket er ofte, fordi basic er irriterende) er min første indskydelse ‘basisk’, og det er åbenlyst forkert. Hvad er jeres bedste bud? Beige?

Martin er forresten single, så hvis I bliver lidt forelskede af nedenstående, så kontakt mig for info.