Ammestop kan gøre ondt

Manden og pikken.

Engang havde jeg en træner, som – hver gang han skulle veje sine ord, når han var bange for at formulere sig forkert – indledte sætninger med en lyd, der vel kan staves sådan her: Erhm.

Lidt på samme måde starter jeg nu.

Erhm:

I visse kredse er det en brandvarm kartoffel, mens det for andre – og sikkert størstedelen af os – er passeret ubemærket hen, at der har været lidt røre omkring mænds kønsorganer.

For at det ikke skal virke, som om jeg er sensationslysten, for det er jeg oprigtigt ikke, skal vi spole tilbage til en varm sommerdag tidligere på året. Selv om min adfærd og relativt mørke kartoffelfarve kan indikere det modsatte, er jeg faktisk ikke specielt glad for eller god til for meget sol. Min hjerne står simpelthen af. Således havde jeg trukket mine mørklægningsgardiner for til mit værelse, åbnet alle vinduer og lagt mig på min seng med en kold klud på panden, mens jeg prøvede ikke at kede mig ihjel. Midlet hertil var den fremragende podcast Perfekt Uperfekt af Katrine Gisiger, og lad mig understrege, at jeg er ret begejstret for begge.

I den pågældende episode begyndte værten og gæsten at tale om et engangsknald, som vist var mislykket på mange måder, og hans lille pik, og hvad den ikke kunne, blev nævnt flere gange. Jeg fik forbandet ondt i maven af at høre det, og jeg tænkte: Stakkels gut … hvis han hører det her …

Der skal ikke megen selvransagelse til, før jeg kan konstatere, at den der maveonde ikke kun skyldtes sympati for manden, men i lige så høj grad havde rod i egne mindreværdskomplekser og gamle teenagetanker om at se fuldstændig forkert ud mellem benene. Jeg fik det dårligt ved tanken om, at to mænd skulle snakke om et dårligt knald med mig, udveksle detaljer om mine kønslæber for bagefter at slynge det ud som en lydoptagelse i det store Podcastland. 

Tilbage i en mere nærværende nutid skete der det, at Katrine Gisiger i mandags gæstede Stegger og Toft på P3. Før hun vidste af det, afspillede de to radioværter podcastklippet for hende, hvorefter de havde fået en mand i studiet, som gennem hele sit liv havde haft seriøse mindreværdskomplekser på grund af størrelsen på hans pik. Jeg kan med det samme afsløre, at det var ret ubehageligt.

(Journalisten beskriver her sagen og forklarer, hvordan Katrine Gisiger (ikke) er blevet briefet om, hvad der skulle foregå i radiostudiet den dag.) Af åbenlyse årsager aner jeg ikke, hvad der er blevet sagt, og derfor vil jeg også prøve ikke at forholde mig så meget til den del. Umiddelbart mener jeg, at Gisiger bliver fremstillet som dobbeltmoralsk, og det er jeg ret sikker på, hun ikke er; jeg anerkender virkelig hendes arbejde, og at kalde hende ud som kropsudskammer, er seriøst skørt.

Derfor vil jeg i stedet tale om pikke og den korte sekvens i podcasten, som overskred min personlige grænse. 

Jeg har en håndfuld meget gode og nære veninder, og ligesom de fleste andre veninder taler vi om kønslæber, onani, skedelugte, røvsved, præferencer i sengen og uønsket hårvækst. Hvad vi derimod helst ikke snakker om, er størrelsen på mænds tissemænd. (Indrømmet, det har jeg selvfølgelig gjort, da jeg var yngre, men det var sgu heller ikke fedt gjort). Vi har ikke aftalt, at det er noget, vi ikke gør, sådan er det bare blevet. For mig svarer det til en udlevering af noget, man ikke selv er herre over, og vender jeg den igen om, er der det egoistiske hensyn, at jeg af hele mit hjerte ville hade, hvis en eller anden mand diskuterede mine kønsorganer med andre mænd. Offentligt såvel som i et lukket forum.

Vi snakker så meget om kvinder, og det er dejligt, det er vigtigt, og det er tiltrængt, men vi snakker ikke så meget om mænd med mænd. Måske er det, fordi de er født med privilegiekæppen og derfor ikke må brokke sig, måske skyldes det den – uuh – giftige maskulinitet, eller måske er det bare for svært. Eller noget fjerde. Men bare fordi vi ikke taler om det, må vi ikke glemme, at de kære mænd også har mindreværdskomplekser. 

Bare fordi der ikke er nogen indvendinger, når vi siger om en irriterende mand, at han sikkert bare er sur, fordi han har en lille pik, er det ikke ensbetydende med, at der ikke sidder nogen og bliver kede af det, når den slags bliver ytret.

I P3-studiet sagde gæsterne, at de – som kvinder – ikke kunne tage mandekampen (ok, véd ikke, om det er direkte citeret, men sådan afkodede jeg det).

Jeg tror ikke på, at nogen mand nogensinde kunne finde på at gøre mig til fanebærer for noget som helst mandefrigørende projekt, men jeg tror på, at enhver mand (måske med en penis, der måler mindre end gennemsnittet) ville sætte stor pris på, at jeg ikke fnisede af hans pik.

Det synes jeg egentlig er meget fair – og et udmærket sted at starte.

Hvis man tror på, at alle kroppe er dejlige, må det nødvendigvis også betyde, at alle pikke er dejlige. Det her er i min verden et eksempel på, at når man siger A, må man også sige B. 

rip karo

18 kommentarer

  • Elsker at hver gang jeg tjekker ind på din blog for at se om der er kommet nyt, bliver jeg mødt af ordene: Manden og pikken! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, det er også nogle yderst potente ord – især når de står lige ved siden af hinanden 😀 Der er rettet op nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CK

    Dine tanker er som snuppet direkte fra min hjerne, ift. hele den her “shitstorm”. Gisiger er uden tvivl krops-kæmper og skulderklap for det. Men lige her har hun virkelig lavet en bommert som fremstiller hende utroværdig. Og faktisk synes jeg kun hendes efterfølgende forsvar har forværret hendes image. Uheldigt. Meget uheldigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ah, jeg har lige været hundrede år om at se den her kommentar, og det beklager jeg mange gange! 🙂
      Det kan jeg sagtens følge dig i. Jeg synes heller ikke, det har været hensigtsmæssigt at påberåbe sig offerrollen, for i den henseende ser jeg kun ét offer, og det var den stakkels mand i studiet. Sådan er der så meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Har du fået min kommentar? :O

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Ih, Karoline, du siger det bare så rigtigt. Lad os lige tale pænt om hinanden (især ude i offentligheden; nogle gange kan man jo have brug for at snakke om noget med nogle lidt mere privat, tænker jeg).
    Desuden siger min erfaring mig slående, at størrelsen er ligegyldig. Fuldstændig lige gyldig <3
    Men må jeg lige få én ting på det rene; synes du, at Katrine skulle have tænkt sig lidt bedre om i sin podcast?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Undskyld, for pokker. Alt det der eksamenshejs har virkelig gjort mig MIA, og det beklager jeg. Tanken var, at jeg ville sørge for, du fik et ordentligt, eftertænksomt svar, som ikke bar præg af, at jeg går og rykker store totter hår ud af hovedet på mig selv i disse dage. Så nu prøver jeg: For at få en ting på det rene … så ja, det synes jeg. Eller så skulle det måske have været redigeret ud efterfølgende. Men når det så er sagt, så forstår jeg godt, hvorfor sådan noget kan blive sagt. Jeg kan huske engang, jeg skulle indspille en podcast med Miriam, og der fik jeg sagt noget, der – i efterrationaliseringens klare lys – var dybt upassende. Jeg mente knapt nok, hvad jeg sagde, og jeg mente slet ikke noget ondt med det, men hvis det nogensinde var blevet publiceret, havde jeg fået en hel befolkningsgruppe (plus det løse) på nakken. Der skulle jeg også have tænkt mig bedre om, og jeg var så bare heldig, at podcasten aldrig så dagens lys. Derfor: Helt generelt bør vi ofte tænke lidt mere, før vi taler, men vi kommer alle til at sige ting, vi måske ikke skulle have sagt – eller så skulle vi i hvert fald have formuleret dem på en anden måde. Katrine har været ude og undskylde efterfølgende, og det synes jeg er megasejt, og det er – som jeg ser det – en meget fornem måde at håndtere den slags situationer på. Det kunne mange lære noget af. 🙂
      Og jaaaa, til det første du skriver. Jeg kunne ikke være mere enig. <3
      STORT KRAM FRA MIG TIL DIG

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Jamen så er vi jo helt enige (dog måske ikke lige med størrelsens ligegyldighed (; ). Tak for svar <3 KRAM

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      HAHA, aaah. Den del fik jeg ikke lige kommenteret. 😀 Der er vi også enige. Altså .. det er for helvede da manden og ikke pikken, der betyder noget. (Tror, vi er enige!) kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har muligvis overset det, og så må du undskylde, men jeg synes du skal skrive, at du ved første billede skal linke til pussymemo.
    God aftenz

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Okay. Hvad er din argumenterede begrundelse? 🙂 Billedet er mit eget.
      (En lille cliffhanger er, at jeg har tænkt at dedikere et helt indlæg til projektet).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Hej igen
      Jeg skrev min kommentar, fordi jeg synes, det er et godt projekt, som fortjener anderkendelse. Og det er et projekt som har brug for al det opmærksomhed, som det kan få. Både med et lille link og med længere skriv.
      Bedste hilsener
      S
      Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jamen det er jo herligt, du har det sådan. Vi er sådan set ikke uenige. 🙂 Nu har jeg det bare lidt stramt med, når voksne mennesker – uden videre forklaring – fortæller andre mennesker, hvad de skal gøre (i hvert fald når det ikke er et chef/medarbejderforhold) hvorfor alt stritter lidt på mig nu. Lad det være sagt, tager jeg dine ord til efterretning, hvis jeg en anden dag lufter pussykortene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her er simpelthen så utroligt velskrevet, velargumenteret og med stor respekt for alle parter og gode intentioner. Og jeg er meget, meget enig i det hele. Jeg havde egentlig skrevet meget mere, men det kan alligevel ikke siges bedre, end du lige har formuleret det, så jeg sletter igen. Tak for endnu et forrygende skarpt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg er den, der takker. Det er sindssygt dejligt at læse. Så tusind tak for det, Tine. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Evigt dygtige Karoline!
    Tak for altid at skrive velovervejet og velskrevet posts. Da jeg så din overskrift var jeg bange for, at du også var hoppet i korstoget af blogger. I stedet forholder du dig til debatten og det er fantastisk!
    Hvis du dog bare kunne leve af, at skrive på din blog, ville blogland i Danmark virkelig få et kæmpe løft.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Intet korstog her!
      Jeg kunne have rantet langt og længe om netop det, men jeg tænker, at jeg egentlig vil holde mig helt ude af den polemik og så bare blive på min egen banehalvdel. Sådan har jeg det bedst. 😉 så må jeg i øvrigt sige, at det er noget nær den mest fantastiske kommentar, jeg har fået meget længe. Fandme tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ammestop kan gøre ondt