“Små” ting, der generer mig (og muligvis også dig) herremeget

 

Forleden oplevede jeg, at en meget voksen kvinde slog mig i ryggen med en 10 kilo tung pose kattegrus. Vi stod begge i køen i Aldi, klokken var mange, og hun var helt åbenlyst løbet tør for ordentlighedspoint den dag. Meget kort er forhistorien den, at jeg ikke synes, man skal skubbe til andre mennesker, medmindre man kan undgå det. Og oftest kan man faktisk sagtens og relativt ubesværet blive fri for at støde ind i andre mennesker i supermarkedskøen – især hvis man opererer ud fra rationalet om, at man ikke bliver betjent hurtigere af at opføre sig som en aggressiv gnu. Hun, altså kattegrusdamen, abonnerede desværre ikke på den overbevisning, og fordi jeg nægtede at lægge mine varer op på båndet, før der var plads, tyrede hun altså sækken ind i ryggen på mig. Personligt synes jeg, at den slags mikroaggressioner er sjove. Jeg kom ikke til skade, jeg følte mig ikke truet på helbred eller stolthed, og fordi jeg tog det hele med et smil og roligt forklarede hende, hvordan katteposevold ikke løser en skid, navnlig ventetid i køen, blev hun blot endnu mere frustreret, hvilket udelukkende gjorde mig mere glad. Foranlediget af dette har jeg tænkt lidt videre på listen over ting (udover utålmodige og åndssvage kunder), der irriterer mig mere, end de måske burde.

LISTEN

#1: Når folk bruger ordet ‘jo’, som om det, de lige har ytret, enten er en gentagelse eller en almengyldig kendsgerning.

#2: Mennesker, der er for dovne til at gå op i politik. And don’t get me wrong: Jeg kan personligt fable længe om vores fallerede, forfejlede og inkompetente demokrati, og jeg er helt og aldeles med på politikerlede og jeg véd snart ikke hvad. Men det er ikke undskyldninger for ikke at sætte sig ind i, hvordan et samfund (ikke) fungerer. Faktisk taler alt sammen for, at vi går Alexis de Tocquevillesk til værks og revurderer det rod, der er opstået.

#3: Når mænd hiver fat om halsen på mandlige bartendere, hiver dem ind til sig og hvisker dem indforstået og bro-agtigt i øret.

#4: Folk, der mener, at Oldtidskundskab er det mest ubrugelige og nyttesløse fag, de nogensinde har været udsat for. Når man kan være af den overbevisning, mener jeg, at det skyldes, at man ikke har forstået koncepter som det alment menneskelige og fælles kultur.

#5: Dem, der ikke lægger skillerten (eller hvad den nu hedder) på kassebåndet, efter de har lagt deres varer op.

#6: Voksne mennesker, der tror, at en vellykket samtale består i, at de bare snakker om dem selv, deres familiemedlemmer og dertilhørende problemer.

#7: At det er blevet hipt at gå med sokker i (Balenciaga/Fila)-velcrosandaler.

#8: Når kunden foran mig hverken responderer på ekspedientens “Hej”, “Vil du have kvitteringen med?” eller “Hav en god dag!”. Det betyder nemlig også, at jeg må tage over i stedet.

#9: Unge mennesker, der – ud fra eget skøn – stædigt og insisterende fastholder, at de véd, at de bare skal være på antidepressiv medicin resten af deres liv.

#10: Rindende vand. Sluk.den.hane.prompte.eller.jeg.skriger.