Fordrejning

Mænd, der giver mig lange løg

poesi på amager

poesi på amager

Ham, der spørger, om jeg ikke skal have et stykke kage, fordi det snart er bikini season. Gå din vej, eller jeg fucking spiser dig.

Ham, der – to uger efter Stephen Hawkings død – siger: “So … Hawkings died”. Og jeg svarer: “Yes, I know“, og idiotmanden ignorerer det faktum, at jeg tilsyneladende rent faktisk ikke har levet under en sten hele mit liv, men i stedet begynder et langt oplæg om, hvem Stephen Hawkings var. (Jeg ved ikke, om man kan opsummere det til ét begreb: mansplaining. Dét hader jeg i hvert fald virkelig meget).

Ham, der har et sort/hvid ‘en fotograf tog det her foto’-profilbillede på Facebook.

Ham, der kigger på mig, som om jeg er en kasteløs, når jeg snubler over mig selv på fortovet.

Ham, der snakker om, hvilke b-kendte jetset-typer hans familiemedlemmer omgiver sig med i privaten. (Det har også et ord, og jeg tror, det er namedropping.)

Ham, der taler om sine penge. Det må han kun, hvis 1) han er min bankmand eller 2) han sejler ligeså hårdt i sin privatøkonomi, som jeg selv gør.

Ham, der er aktiv på Instagram, men helt uden at være sjov og helt uden selvironi.

Ham, der ikke kan tage mig seriøst, fordi jeg arbejder på et – urgh – DAMEBLAD!
… Og forstå mig lige ret … han må hjertens gerne joke med, at jeg sidder og laver strikkeopskrifter (det tror de alle sammen sgu), ligesom jeg selv gerne må undskylde mine momentvise videnshuller med sætningen: “Hvad ved jeg, jeg arbejder bare på et dameblad!” (Eller! I den mere kuriøse ende af afdelingen… “Ja, jeg véd, jeg giver et killer blowjob. Men jeg skriver ligesom heller ikke om andet, vel”). MEN joken er altså kun sjov, hvis vi er enige om følgende præmisser:
1. Vi laver nogle killer interviews, og vi skriver om ting, som er VIGTIGE.
2. Jeg arbejder et sted, med så mange badass kvinder samlet i ét kontorlandskab, at jeg nærmest ikke troede, det var muligt at samle SÅ meget intelligens, humor og ambition på så lidt plads.
3. Ordet ‘dameblad’ bliver brugt som et skældsord, fordi vi beskæftiger os med emner, som kvinder typisk interesserer sig for. FORDI vi historisk har tradition for at se ned på alt det, kvinder går op i, er der blevet skabt en fejlagtig diskurs om, at alt, hvad DAMEblade skriver om, nødvendigvis må være uvæsentligt, fordummende og uden relevans.

(Så er jeg færdig).

Ham, der smasker og suger usandsynligt meget luft ind i svælget, når han spiser.

Ham, der ikke gider være min træningsmakker, fordi jeg ikke har en pik, hvorfor jeg nødvendigvis må ødelægge hans pace.

Ham, der går op i at holde sin LinkedIn-profil opdateret.

 

   

9 kommentarer

  • Word. Så meget word. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Jeg går eller cykler tit forbi netop det omtalte stykke poesi. Hver gang får jeg lyst til at sætte kommaer, og nu har jeg sgu købt en stor, fed, sort sprittusch.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Natascha, du må ikke! Det er helt perfekt, som det er nu, synes du ikke?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg havde en kollega, som en dag der var kage i kantinen og jeg på forunderligvis fik tilranet mig et ret stort stykke, uden at det egentlig var med vilje sagde: Nå, Louise, du skal da vist hjem og løbe i dag, hva?
    Det KUNNE have været sjovt, hvis ikke det var fordi: 1. Jeg var midt i et stort vægttabsprojekt og havde på daværende tidspunkt tabt 25 kg. Jeg var pinlig bevidst om alt jeg kom i kæften.
    2. Kollegaen havde været på arbejdspladsen UNDER 2 mdr. og kendte mig slet ikke godt nok til at vi kunne joke med hinanden på den måde. Faktisk havde vi kun hilst på hinanden ifm. præsentationsrunden han havde været på.
    Han blev fyret præcis to uger inden hans prøveperiode udløb. Jeg var lykkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hold kæft, han lyder som en klaphat, der endnu ikke har styr på god opførsel og uskrevne sociale regler (dem er der vist desværre mange af!)
      Og hvor er det godt gået med vægttabet. Jeg håber, at du stadig får en masse kage!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Du har helt ret. Manden rendte rundt i bare tæer eller strømpesokker – det er altså lidt offensivt, når man kun lige er blevet ansat.
      Jeg er blevet mor siden da, så jo, jeg får masser af kage – mødregrupper er bare sådan en slags kage-mekka 😉 Og tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Du fortjener en længere mail eller kommentar fra mig (det har du i øvrigt gjort i noget tid….) men inden jeg falder i søvn skal du bare vide, at jeg er vild med dig 🙂 Kæmpe kram fra 2670 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg véd ikke, om jeg som sådan fortjener det, men jeg vil i hvert fald se frem til den dag, din mail popper ind. Der er nogle ting, jeg er lidt spændt på at høre. 😉 Håber, du har det dejligt.
      Og jeg er også ret meget vild med dig (lidt mere, end du måske tror!) KRAM fra Amager.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordrejning